Oprettet den 26.8.2020
Opdateret den 2.6.2022

Hvad skal min virksomhed poste på sociale medier? 8 eksempler og råd

Sociale medier gør det muligt for brands at nå ud til deres kunder og følgere med større hyppighed og med lavere omkostninger end nogensinde før. SoMe er blevet en integreret del af enhver marketingstrategi. De lave omkostninger forbundet med SoMe gør det særligt attraktivt for små og mellemstore virksomheder, der ikke har store budgetter til traditionelle marketingkanaler som TV, radio eller fysisk print. Det er billigt, men SoMe marketing kan være svært for alle typer og størrelser af virksomheder. 

Når du starter op er det første spørgsmål som regel – hvad skal jeg poste? Skal man tale om produkter og services? Skal man være sjov eller professionel? Skal man hyre influencere og lave en #kampagne, der har sit eget hashtag? Svaret er både ja og nej. 

Sandheden er, at det er svært at svare på, hvorvidt et opslag du poster vil virke eller ej, før det er postet. I begyndelsen bør man ikke bekymre sig så meget om planlægning. I stedet bør man teste forskellige ting af, og forsøge at tage temperaturen på hvad målgrupperne reagerer på. 

Eksemplerne vi kommer med her, er et godt sted at starte. 

Tal om dit produkt eller din service  

I de fleste tilfælde kender kunderne dig bedst fra de produkter og services du tilbyder. Derfor er det et perfekt sted at starte. Kunder er interesserede i at lære mere om hvordan produkter og services kan hjælpe dem, og hvordan de kan bruge dem til at løse deres problemer. Kunder er også interesserede i at lære hvordan noget bliver lavet eller udført, og de kan lide det, når virksomheder deler ud af detaljerne omkring bestemte projekter. 

Her er 5 måder du kan tale om et produkt: 

 

Fremhæv egenskaber 

Opslag på de sociale medier er som regel en lille bid eller et glimt af noget større. Det samme gælder når vi taler om produkter og services. Det kan være mere effektivt at fremhæve og fokusere på én detalje, end at tale om hele produktet på én gang. 

Tænk på dine kunder og hvordan en bestemt egenskab kan hjælpe dem med et specifikt problem. Det er den slags ting du skal fremhæve. 

fremhæv_egenskaber

 

Del udsagn fra kunder 

Udsagn er gode at dele, blandt andet fordi de beviser dit produkts værdi, men også fordi de beskriver produkter på en anden måde, end man selv ville gøre. Det er nemmere for potentielle kunder at relatere til. 

Brugergenereret indhold som f.eks. billeder er også værdifuldt, fordi det giver liv til din virksomheds SoMe feed. 

 

del_udsagn_fra_kunder

 

Brug uddannelse til at tale om dit produkt 

De fleste produkter bliver købt for at løse problemer. Afhængigt af hvad du sælger, kan du promovere dine produkter, ved at undervise potentielle kunder i hvordan man bruger dem.  

Fiskars er et godt eksempel. De promoverer deres produkter, ved at tale om den bedste måde at vande planter på. Det er en effektiv måde at fremhæve produkter og services. 

brug_uddannelse_til_at_tale_om_dit_produkt

 

Inddrag kunderne i produktudviklingen 

Sociale medier har ordet social i sig af en årsag. Det kan være frugtbart at inddrage dine kunder i beslutninger og overvejelser, eller blot dele udviklingen af dine produkter. Det er en kraftfuld måde at kommunikere med dem på et dybere niveau. Det kan starte på lavt plan, og f.eks. handle om farver eller små detaljer, du måske overvejer at tilføje. 

Det vil overraske dig, hvor meget nogle kunder involverer sig. 
 

inddrag_kunderne_i_produktudviklingen

 

Annoncér et produkt 

Det kan være et enkelt billede, eller det kan være noget mere spændende, som f.eks.: 

Post 1 – Vi er i gang med at arbejde på et nyt produkt… 

Post 2 – Vi er lige blevet færdige med at teste vores produkt, og vi kan ikke vente længere med at dele det med jer. 

Post 3 – Annoncér et nyt produkt. 

Post 4 – Her er nogle af de problemer vi har løst, og derfor er det bedre end de andre muligheder. 

SoMe giver os friheden til at segmentere nye produktlanceringer i små bider af indhold, der kan fortælle en mere engagerende og dybdegående historie. 
 

annoncer_et_produkt

 

Tal om din virksomhed 

Folk køber fra virksomheder de stoler på. Sociale medier er det perfekte sted at kommunikere omkring din virksomhed og dens værdier. 

Kunderne lærer din virksomhed bedre at kende (og omvendt) når de får en dybere indsigt i hvad din virksomhed kan hjælpe dem med. Det giver en loyal kundebase. 

 

Fortæl din historie 

Enhver virksomhed har en historie, og den behøver ikke være banebrydende. En frisørsalon behøver ikke gøre mere end at hjælpe folk med at se godt ud – mere kræver det ikke. Der er ikke behov for at opfinde et særligt formål eller en mission for at tale om din virksomhed. Faktisk reagerer kunder bedre på ærlig og jordbunden kommunikation. 

Tal om hvordan du fik idéen til at åbne din frisørsalon og hvordan du gjorde. Hvorfor ser den ud som den gør i dag? Er der nogen særlige hårprodukter din salon benytter? Hvorfor? Alt dette kan virke uinteressant for dig, men det er nyt for kunden. Frisørsalonen er blot eksempel, og spørgsmålene gælder for alle slags virksomheder. 
 

tal_om_din_virksomhed

 

Giv folk et indblik i din dagligdag 

En virksomhed er ikke andet end en gruppe af mennesker, der arbejder sammen imod et fælles mål. Hvis du deler glimt af typiske og utypiske dage i din virksomhed, kan det hjælpe med at opbygge stærkere og mere personlige bånd med dine kunder. 

Det kan f.eks. være at en kollega har taget papegøjen eller hunden med på arbejde, eller måske du bøvler med COVID-19? Vis kunderne at I er rigtige mennesker, som de kan relatere til og stole på. 

 

tal_om_din_virksomhed_1

 

Del dine bedrifter, initiativer og milepæle 

Vi bør alle tænke på kunderne som vores venner, der holder af vores virksomhed og som gerne vil se os have succes. 

Vi praler ikke overfor vores venner, men vi deler vores meningsfulde bedrifter, når vi gerne vil fejre dem sammen. 

 

tal_om_din_virksomhed_2

 

tal_om_din_virksomhed_3

 

Vær ikke bange for at fejle 

Som nævnt før, kan det være svært at vide hvilke opslag der vil fungere for din virksomhed. Man kan nemt bruge masser af timer på at planlægge og lave strategier, for blot at finde ud af, at kunderne ikke er enige i planen. 

Store virksomheder med store budgetter kan hyre professionelle konsulenter, der vil gøre arbejdet for dem. Men selv professionelle konsulenter gennemgår en læringsperiode, hvor de tester adskillige ting på én gang. 

Uden adgang til professionel hjælp, er det op til dig selv at prøve dig frem. Den gode nyhed er dog, at SoMe er meget tolerant, og glemmer hurtigt de fejl, som du helt sikkert vil lave, imens du tester. Og så skal du huske, at man altid kan slette opslag der slår fejl.