11 markedsføringskanaler, du kan afprøve i 2022
Vi vil alle gerne have så meget som muligt ud af vores markedsføringsbudget – uanset om man investerer 100 eller 100.000 kr. Det vil hjælpe dig med at få et større ROI (investeringsafkast), hvis du vælger de rette markedsføringskanaler til din virksomhed.
De markedsføringskanaler, der findes nu om stunder, udvikler sig hurtigere end nogensinde før. De mange ændringer der sker, gør det svært at vide, hvilken kanal der vil passe bedst til din virksomhed.
Der findes mange kanaler, der gør det muligt for dig at ramme og interagere med dit kundesegment bedst muligt. Her er nogle af de markedsføringskanaler, du kan bruge for at sikre, at din virksomhed bliver bemærket af din målgruppe:
Virksomhedens hjemmeside
Brugere vil benytte din hjemmeside til at lære mere om din virksomhed, og hvis de ikke kan få hurtigt svar på deres spørgsmål, hopper de fra.
Din hjemmeside skal give et godt førstehåndsindtryk og bør tydeligt afspejle din virksomhed, dit brand, dine produkter og dine tjenesteydelser på den måde du ønsker.
Test din hjemmeside for eventuelle fejl og mangler. Det kan være alt fra designmæssige eller indholdsmæssige problemer, der skal løses. Du kan også bede en bekendt eller dine kunder om, at bedømme brugervenligheden på din hjemmeside for derefter at optimere siden.
Betal pr. klik (PPC)
De mest populære platforme i øjeblikket er Google Ads samt annoncer på Facebook og Instagram. De fleste brands laver kampagner gennem et bureau, men da det kan være dyrt, kan det være fordelagtigt at oprette dine egne online annonceringer "Pay Per Click". Hvis du beslutter dig for at prøve på egen hånd, så sørg for at gennemgå de tutorials, som platformene tilbyder.
Google Ads hjælper dig med at øge din online synlighed og derved få flere til at klikke sig ind på netop din hjemmeside.
Googles displayannoncer og Facebooks annoncer gør det muligt for dig at skabe efterspørgsel og introducere dine tjenesteydelser til kunder, som ikke er på udkig eller overhovedet ved, at din virksomhed eksisterer.
Sociale medier
Med årene er markedsføring på sociale medier mere og mere populært. Kunderne søger efter og følger brands, de kan lide eller er interesserede i, og et stigende antal brugere benytter sociale medier til at researche eller tage købsbeslutninger.
Sociale medier danner base for værdiskabende online fællesskaber, hvilket giver dig en unik mulighed for at interagere med din målgruppe. Uanset om du deler indhold om din virksomhed eller opretter en gruppe på vegne af den, bør du benytte dig af de sociale medier, i det omfang det er umagen værd.
Når du vælger hvilken platform du vil markedsføre din virksomhed på, er det vigtigt at du kender forskellene mellem platformene og hvordan du skal kommunikere på hver platform. Facebook er godt til at dele begivenheder, for eksempel hvis du holder lagersalg. Instagram er god til videoer og dele billeder af dine produkter.
Før du opretter din første Facebook reklame, skal du overveje en strategi for hvad du vil dele med dine kunder. Få inspiration fra denne liste over hvad du kan poste på sociale medier. Har du blod på tanden til at blive endnu mere teknisk, er remarketing et enormt effektivt værktøj. Ved remarketing kan du målrette din markedsføring mod potentielle kunder som allerede har interegeret med din virksomhed. De har måske besøgt din Facebook profil eller liket et af dine opslag. De kender derfor din virksomhed i forvejen. Læs her hvordan du lave remarketing med Facebook.
Læs vores top tips til at lave en god annonce.
Mund-til-mund-markedsføring
Mund-til-mund-markedsføring har altid været en af de mest effektive marketingkanaler. Du vil formentlig tøve, hvis en sælger forsøger at sælge dig en vare, hvorimod du vil have større tiltro til en ven/venindes anbefaling af selvsamme produkt.
Der er to primære måder, hvorpå du kan tilskynde til mund-til-mund-markedsføring. Henvisningsprogrammer og motiverende anmeldelser på forskellige online platformer, herunder Google, LinkedIn og Yelp.
Du kan tilskynde til mund-til-mund-markedsføring ved at:
- Bede dine kunder om at skrive en anmeldelse, når de har foretaget et køb
- Reklamere for et henvisningsprogram
- Offentliggøre de anmeldelser du i forvejen har
Content marketing (Indholdsmarkedsføring) og SEO (søgemaskine optimering)
Med content marketing får du værdi for pengene på længere sigt, hvilket gør det endnu mere attraktivt. Dine indlæg giver SEO-fordele i meget lang tid, eftersom folk fortsat søger på emner online, og alt dit indhold kan skabe værdi for opbygning af kunderelationer og øge din leadgenerering.
Content marketing er en strategisk metode, du kan anvende for at nå, tiltrække og engagere eksisterende kunder såvel som potentielle nye kunder på forskellige trin i beslutningsprocessen.
Du kan integrere en content marketing strategi gennem blogindlæg, gæsteblogindlæg, podcasts, webinarer eller videoer.
Hav disse ting i overvejelserne, når du skriver nyt content.
E-mail marketing
E-mail-marketing er ufatteligt effektivt, hvis du har en liste med kontaktinformationer over dine kunder. Men det er vigtigt at du har en god e-mail marketing strategi fra start. Ved at give deres samtykke, har kunderne sagt ja til at modtage marketingsmaterialer fra dig. Derfor er de tilbøjelige til at åbne den type meddelelser for at høre om dine seneste produkter, salget og hvordan de kan drage nytte af dem.
Du kan forbedre dine e-mailkampagner ved at benytte dig af personlige henvendelser, gøre dine budskaber korte og sørge for, at din emnefelt indeholder en reel grund til, at brugerne skal klikke sig videre.
Se tips til god e-mail marketing her.
Affiliate marketing
Med affiliate markedsføring får du mulighed for at samarbejde med og belønne en eller flere samarbejdspartnere for hver besøgende eller kunde, der er blevet henvist gennem samarbejdspartnerens egne markedsføringstiltag.
Det virker både med produkter og tjenesteydelser.
Podcasts og reklamer via podcasts
Podcastindustrien er vokset støt siden 2013. Infinite Dial fortæller, at alene i USA var der 20 millioner flere mennesker, der i 2019 lyttede til podcasts end i 2018.
Alt efter hvilken branche du opererer i, kan det være en idé at overveje at benytte podcasts, til at gøre reklame for dit brand.
Hvis du mener, at podcasts måske er noget, du skal prøve i forbindelse med din virksomhed, er det en god idé at tjekke, om der findes netværker til podcastreklamer i dit hjemland.
Partnerskaber
Marketing parnerskaber handler om at samarbejde med en person eller en virksomhed, fordi de har et forhold til en del af et marked, som du er interesseret i at sælge til.
Ved at indgå et partnerskab med nogen, kan du introducere dit brand over for et nyt publikum.
Offline marketing
En af de mange fordele ved offline markedsføring er, at det er noget, der skaber et varigt indtryk hos betragteren. Sammenlignet med digitale reklamer er trykte reklamer nemmere for betragteren at forstå, og de giver en bedre brandgenkendelse i det lange løb. Alt efter din branche og din forretningsniche kan du afprøve denne kanal, ved at bruge enten: plakater, gratis gaver, indpakning, gratis konsultationer, brochurer, post, skiltning – eller sågar sponsere arrangementer.
Reklamer på tv og i radioen
Disse markedsføringskanaler når ud til tusinder af mennesker og er ideelle, når du vil nå ud til et ældre, knap så teknisk minded publikum. Alt efter hvem din kundegruppe er, kan denne kanal bibringe værdi i form af brandbevidsthed.
Sådan vælger du de bedste markedsføringskanaler til din virksomhed
Den mest velegnede metode til at finde den bedste markedsføringskanal til din virksomhed er at tjekke dine muligheder og afprøve forskellige kanaler. Du behøver ikke lægge dig fast på en langvarig markedsføringsstrategi eller investere store midler i en kanal fra start. Det smarteste i forhold til at introducere nye kanaler i din markedsføringsplan er at lave nogle mindre tests og tjekke, hvorvidt de opnåede resultater giver mening for din virksomhed.
Her er en kort liste, som kan hjælpe dig med at tjekke, hvilke kanaler din virksomhed bør benytte:
- Se på, hvad konkurrenterne gør. Kig efter virksomheder i samme størrelse som din, samme demografi, produkter og tjenesteydelser, og find ud af hvilke markedsføringskanaler de bruger, og hvordan de benytter dem.
- Læs blogs om markedsføring og deltag i branchearrangementer. Indhent viden om dine mest profitable kanaler.
- Test én ny markedsføringskanal ad gangen. På den måde kan du aflæse den direkte påvirkning af dine markedsføringstiltag, uden at skulle spekulere over, hvorfra succesen stammer.
- Lav et testbudget med en fastsat tidsramme. Begræns din prøvetid til tre til seks måneder for først at se om markedsføringstiltaget giver nogen effekt. Opstil klare mål for, hvordan du definerer succes for denne periode.
- Test forskellige typer indhold eller kampagner i denne prøveperiode. Det kan være at kanalen er den rigtige , men at dit budskab ikke er klart.
- Ved at afprøve et par nye markedsføringskanaler om året kan du måske finde ud af, hvad der virker for din virksomhed. Du finder kun ud af, hvilken kanal der fungerer bedst, hvis du afprøver dem.
Få kapital til at finansiere din markedsføring
Markedsføring kan være en god investering, både kortsigtet og langsigtet. Men det er en investering og det betyder at det koster. Er du klar til at lancere en kampagne for at booste virksomhedens salg eller omdømme, kan CapitalBox hjælpe dig med finansieringen. Vi tilbyder kassekredit og virksomhedslån på op til 2,5 mio. kr. Send en ansøgning og få lånet udbetalt på én arbejdsdag. Så kan du hurtigt få din kampagne i luften!