8 ting, alle ejere af en mindre virksomhed bør gøre
Vi ved alle, at internettet bugner med tips og tricks til, hvordan man starter en mindre virksomhed op og driver den. Mængden af online data kan indimellem virke overvældende selv for de mest erfarne blandt os. Vi forsøger at hjælpe med at indsnævre denne research til, hvad du bør fokusere på som virksomhedsejer. Hvis du planlægger opstart af et firma eller ønsker at forbedre din mindre virksomhed, har du her de otte emner på vores nedkogte liste:
Hav styr på finanserne
Den hyppigste grund til, at mindre virksomheder bliver en fiasko, er mangel på penge og ikke på overskud, som man ellers skulle tro. Derfor er det vigtigt, at du virkelig forstår, hvilke ting i driften af din virksomhed, der kan have indflydelse på din pengestrøm. Køber du lagervarer? Hvor meget bør du have på lager? Fakturerer du dine kunder? Hvor lang tid går der, før dine kunder betaler? Har du lån, du skal tilbagebetale? Og så videre.
Der er en række faktorer, der kan få indflydelse på dine behov for arbejdskapital, som du bør forstå for at sikre dig, at din mindre virksomhed får succes.
Lav strategier på baggrund af dine egne data
Vi tror på data (og det gør alle på internettet :)), og vi mener også, det er vigtigt at basere sin planlægning på egne indsamlede data. Derfor mener vi, at alle ejere af mindre virksomheder bør registrere og indsamle så mange data som muligt.
For i jo højere grad du kan spore og basere dine strategier på data, jo bedre bliver dine forretningsbeslutninger i længden.
Når du sporer centrale præstationsindikatorer for din forretning (KPI'er) og forstår hvorfor og hvordan de påvirkes, hjælper det dig med at træffe bedre beslutninger, som holder din forretning på rette spor.
Lad os antage, at en forretningsdrivende regner med, at hans eller hendes kunder normalt betaler inden for 30 dage. Ved at have styr på og spore de virkelige betalingsdatoer i driften sammenlignet med de planlagte, kan vedkommende hurtigt se, om der i virkeligheden foretages betaling hver 45. dag (i stedet for hver 30. dag). I så tilfælde kan virksomhedsejeren hurtigt og let få adgang til et mindre forretningslån og holde sin arbejdskapital på et sundt niveau, inden forretningen lider skade.
Forstå dine margener
Forretningsdrivende er tilbøjelige til at fokusere på bundlinjen. Ved at monitorere hvordan enkeltprodukter og services bidrager (eller koster) på bundlinjen, kan du nedbringe tabet og sikre dig, at du investerer tid og ressourcer i de mest profitable produkter og/eller services.
Din virksomhed bør være online
Internettet og vores enheder er blevet en integreret del af den måde, vi arbejder på og interagerer med verden. Ved at sikre at din forretning er til stede der, hvor dine kunder er, øger du chancen for, at dine kunder interagerer med dig. Hvis du er usikker på, hvordan du kommer i gang, så tjek de gratis tjenester, der udbydes af Google, Facebook, Instagram og YouTube.
Vær sikker på, at du har et brand og en unik målsætning, som du holder dig til, uanset hvad
Folk er mere tilbøjelige til at arbejde med virksomheder, som har et velopbygget brand og med firmaer, der har et større formål. Man føler sig mere forbundet med brands og virksomheder, der ikke giver indtryk af kun at være med for pengenes skyld.
Grav dybt, og find frem til grunden til, at du startede din virksomhed, så finder du årsagen til, at dine kunder elsker at arbejde sammen med dig.
Invester i marketing, der giver dig et godt afkast (ROI)
Ejere af mindre virksomheder føler ofte, at de ikke rigtigt forstår sig på markedsføring. Og med vore dages teknologi, som hele tiden udvikler sig, kan man ikke rigtigt bebrejde dem.
Hvor bør du bruge dine penge? Kommer det til at fungere? Bør du reklamere i radioen eller online? Hvad virker? Hvad gør ikke?
Ejere af mindre virksomheder bør starte med gratis og nemme tiltag. Du kan begynde med at netværke med lokale virksomheder og lokale virksomhedsejere. Find ud af, hvad de gør, der virker.
Hvis du har en hjemmeside, så sørg for at bruge Google Analytics (gratis værktøj) for at finde ud af, hvordan folk finder din forretning, hvor de kommer fra, og hvordan de interagerer med din hjemmeside.
Når du reklamerer, så tænk altid over, hvordan du kan spore annoncen. Hvis du laver en kampagne, så spor den med en speciel kampagnekode. Overvej at tilbyde kun én service eller produkt. Test og afprøv forskellige strategier. Sådan finder du ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør i din virksomhed.
Tal med dine kunder
Alle virksomhedsejere bør tale med deres kunder for at finde ud af, hvad de kan lide, og hvad de ikke bryder sig om. At få feedback kan være en af de mest værdifulde ting, din virksomhed har brug for. Det kan være svært at tackle negativ kritik, men husk at det helt sikkert vil vise dig, hvilke områder af din forretning, der har brug for ekstra fokus.
Kend dine konkurrenter
Mindre virksomheder er en hjørnesten i vores økonomi, så medmindre du har fundet en helt åben niche, får du helt sikkert konkurrenter. Hvis du sikrer dig, at du kender og forstår dine konkurrenter, har du en vigtig forudsætning for at drive din virksomhed godt.
Sammenfattet får du her de otte emner, som kom med på vores liste:
- Vær omhyggelig med dine finanser. Hvis du har brug for et lille erhvervslån, ansøg om erhvervslån her. Du får et fair og hurtigt svar. Vi tror på nem og hurtig finansiering til mindre virksomheder.
- Spor og brug dine egne data, når du lægger strategier
- Forstå, hvilke produkter eller services, der bidrager mest til din bundlinje
- Tænk over, hvem dine kunder er, og hvis der er en chance for, at de leder efter dig online, så anbefaler vi, at du udforsker denne kanal
- Folk elsker at forbinde sig med virksomheder, så tænk over dit brand i den sammenhæng
- Invester i markedsføring, der skaffer dig kunder. Hvis dine kunder er online, bør du måske også være dér, hvor de er ;)
- Tal med dine kunder og lyt til dem. Det kan godt gøre lidt ondt at lytte, men vi synes det er det værd
- Overvåg dine konkurrenter
Hvad fokuserer du på i din virksomhed? Måske bør listen inden for din branche omfatte nogle andre emner. Det hører vi meget gerne om!
Vi håber, du har nydt denne artikel. Lad os høre fra dig!