Oprettet den 2.9.2021
Opdateret den 20.4.2022

Kom sikkert gennem coronakrisen med kompensationsordninger

Udbruddet af coronavirus har sat den gode udvikling i dansk økonomi på pause, og langt de fleste virksomheder er blevet påvirket af krisen. I Danmark har politikerne iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19. Her på siden kan du læse mere om, hvilke ansøgningsfrister for kompensationsordninger der snart udløber, og generelt blive klogere på tilstanden ved danske små og mellemstore virksomheder. 

 

Hvilke kompensationsordninger findes der? 

I Danmark yder man flere forskellige typer af hjælpepakker, heriblandt kompensation til selvstændige og virksomheder, kompensation for faste omkostninger og kompensation for aflyste arrangementer. Arbejdsgivere, hvis medarbejdere er fyringstruet grundet COVID-19, kan derfor hjemsende medarbejdere og få en del af lønnen dækket via kompensationsordningen. 

Hjælpepakken for omsætningstab for selvstændige kan søges af både selvstændige og selskaber med mindre end 25 fuldtidsansatte. Betingelserne for at søge denne hjælpepakke er, at virksomhedens omsætning i kompensationsperioden bliver mindst 30 % lavere, end den ville have været under normale omstændigheder.  

Kompensation for virksomhedens faste omkostninger kan søges af virksomheder, der mister 30 % eller mere af deres omsætning som følge af COVID-19. Her kan de søge om tilskud til dækning af faste omkostninger ifm. nedlukningen. Faste omkostninger dækker eksempelvis husleje, leje og leasingomkostninger samt omkostninger til nødvendig vedligeholdelse af forskellige aktiver.  

Arrangører kan søge om at få tildelt kompensationsordninger for aflyste arrangementer. Alle, som havde planlagt et arrangement med et forventet deltagerantal på over 350 personer i perioden fra og med fredag den 6. marts til og med tirsdag den 31. december, og som måtte aflyse på grund af COVID-19, kan få kompensation. Arrangementet skal desuden være offentligt, så der kan ikke søges om kompensation for eksempelvis aflyste firmaarrangementer.

 

Frister for ansøgning om hjælpepakker udløber snart 

Som virksomhedsejer, selvstændig og arrangør er der en række frister at holde styr på, hvis du gerne vil have mulighed for at ansøge om de forskellige hjælpepakker. Ansøgningsfristen for lønkompensation for virksomheder, der står over for at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 % af deres medarbejderstab eller over 50 ansatte, er den 31. august 2021. Derimod er ansøgningsfristen for lønkompensation for virksomheder, der fortsat er omfattet forbud mod at holde åbent, den 19. oktober 2021. Læs om alle hjælpepakker og frister for ansøgning, så du kan være sikker på at få tildelt den rette kompensation.

 

Hvilke udfordringer står danske SMV’er over for? 

Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har ramt små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt, og faktisk hver fjerde af denne type virksomhed har tabt mindst 20 % af deres omsætning i 2020. Det er særligt gået ud over SMV’er, der arbejder med eksport. Når SMV’er har haft udfordringer med at håndtere krisen og de mange restriktioner, skyldes det blandt andet, at en mindre virksomhed kan have sværere ved at opretholde den samme omsætning sammenlignet med større konkurrenter.  

Kriseramte virksomheder er mindre kriseparate finansielt. Her er likviditet meget vigtigt for virksomheder, da det fortæller, om virksomheden klarer sig godt eller ej. Med andre ord er likviditet en virksomheds evne til at reagere på pludselige, kortsigtede udgifter og forpligtelser. Likviditetsproblemer kan løses ved eksempelvis at ansøge om hjælpepakker på rimelige vilkår med virksomhedens aktuelle drift.  

SMV’er bør lære af COVID-19 at være kriseparate. Kriseparathed i en virksomhed er en forudsætning for, hvilke krisestrategier der kan gennemføres. Når virksomheder er parate til at håndtere en krise, giver det blandt andet mulighed for at handle strategisk i forhold til finansielle, organisatoriske og kulturelle udfordringer.

 

3 gode råd til SMV’er i coronakrisen 

Selvom der findes mange forskellige kompensationsordninger, som kan hjælpe din virksomhed bedre gennem krisen, er der også en række ting, du som mindre virksomhed kan gøre netop nu:

 

Håndter dine medarbejdere korrekt. 

Det kan have stor betydning for både din virksomhed og dine medarbejdere, hvis de bliver fyret. Overvej derfor grundigt, hvad der skal ske med dine ansatte i denne situation.

 

Sæt dig grundigt ind i hjælpepakkerne. 

Det er vigtigt at finde ud af, om din virksomhed opfylder kravene i forhold til at modtage en hjælpepakke. Du bør også sætte dig ind i, om den kan dække dit tab.

 

Stil skarpt på din virksomhed. 

Tjek mulighederne for at gøre din virksomhed endnu skarpere end den er i dag. Er der eksempelvis områder, hvor du kan reducere dine omkostninger, så du kan spare lidt ekstra?

 

Hvor mange virksomheder havde fordel af kompensationsordninger? 

Den første kompensationsordning så dagens lys i starten af marts 2020, og siden dengang har mange virksomheder, selvstændige, freelancere og arrangører benyttet de mange forskellige hjælpepakker. Her får du en samlet oversigt over, hvor mange virksomheder der haft fordel af en kompensationsordning pr. 23. august 2021: 

 

KompensationsordningerGodkendte ansøgninger
Lønkompensation98.313
Selvstændige192.335
Freelancere m/ B-indkomst3.419
Freelancere m/ A- og B-indkomst377
Arrangementer675
Faste omkostninger62.377
Sæsonafhængige selvstændige eller freelancere178

 

 

Alternativ finansiering under COVID-19

Der findes mange forskellige kompensationsordninger, men der findes også en del alternative veje til lån til virksomheder i coronakrisen. Hvis din virksomhed er påvirket af COVID-19, kan du søge et online erhvervslån hos CapitalBox. CapitalBox hjælper med at udfylde økonomiske huller i små og mellemstore virksomheder, så du i stedet kan koncentrere dig om at få din virksomhed bedst muligt gennem krisen. Her kan du få virksomhedslån, der giver den støtte, du har brug for. 
 

 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilke kompensationsordninger udløber snart?

Lønkompensation for lønmodtagere, kompensation for omsætningstab for selvstændige, kompensation for freelancere eller kombinatører, kompensation for faste udgifter og kompensation for virksomheder omfattet af restriktioner – faste omkostninger lukker for ansøgninger pr. 31. august 2021. 

 

Er der tegn på, at nye kompensationsordninger frigives?

Den danske regering har senest frigivet en aftale med en række initiativer i form af en sommerpakke, trivselstiltag over for sårbare, indsatser over for udsatte erhverv samt en sommerpakke. Der er på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at nye hjælpepakker er på vej. Flere kompensationer har dog først ansøgningsfrist den 31. oktober 2021.

 

Hvad skal virksomheder gøre, hvis de ikke har fået kompensation?

Hvis din virksomhed endnu ikke har fået tildelt en kompensation, så er der stadig mulighed for at ansøge om forskellige hjælpepakker. Alternativt findes der andre forskellige måder at få lån til erhverv, heriblandt hos CapitalBox. 

 

Hvordan kan CapitalBox hjælpe din virksomhed?

CapitalBox er en online finansieringsplatform, der hjælper SMV’er. Her kan du ansøge om erhvervslån uden sikkerhed, hvilket blandt andet betyder, at der ikke er nogen grænser for, hvad du bruger lånet til. Når du søger om et erhvervslån uden sikkerhed, er det dog nødvendigt, at du hæfter personligt for lånet.