En gennemgang af kassekredit til erhverv

Kassekredit er en af de mere anvendte termer inden for finansverdenen og privatøkonomi. Men hvad er det præcis for en størrelse, og hvordan fungerer den i praksis? I artiklen her vil vi tage dig med ind i begrebet, så du får en større og bedre indsigt i, hvad der menes, når din bank bruger ordet. I løbet af artiklen kan du også blive klogere på, hvad forskellen er mellem en kassekredit for en privat bankkunde og en kassekredit for en virksomhed.  

Der er nemlig forskel på de beløb, renter og måder at forholde sig til kreditten på, afhængigt af det ståsted du har i relation til din bank. Men alt det kommer vi ind på. Læs bare med her.  

Hvad er kassekredit? 

Helt simpelt forklaret er det en form for lån, hvor du ikke skal redegøre for, hvad pengene skal gå til, eller hvor du behøver stille en egentlig sikkerhed for lånet. Kreditten giver dig mulighed for at bruge penge, der reelt ikke står på virksomhedens konto, men som bliver dækket, næste gang der er en indtægt på kontoen. 

Ganske vist er en kassekredit ikke nødvendigvis af samme størrelsesorden som andre erhvervslån, men du skal altså her ikke redegøre for, hvad du bruger de lånte penge til. Muligheden for fleksibelt at kunne trække over kan være god at have, hvis der kommer en større uforudset udgift i løbet af perioden, som din omsætning ikke kan dække.  

Hvem kan få en kassekredit? 

I princippet kan alle med en virksomhedskonto få en kassekredit – man må bare ikke være registreret som dårlig betaler i RKI, og ofte stilles det som krav, at man har en nogenlunde fornuftig omsætning, og at man er tegningsberettiget. Derudover kan banken finde på at afvise ansøgninger om kredit i perioder med generel finansiel krise.  

Hvor stort et beløb du har mulighed for at trække over, forhandler du typisk individuelt med din bank. Og selvom de ofte har nogle standardiserede og runde tal, de tager udgangspunkt i, kan de ofte godt se den gode forretning i at aftale en særlig ordning med lige præcis din virksomhed.  

En kassekredit er et tilbud, som kan give mening at tage imod, hvis din virksomhed har brug for ekstra kroner til fx at polstre et tilbud, hvis produktionsudstyret går i stykker eller får andre uforudsete udgifter – alt det, der kan give en større og mere fleksibel driftskapital. 

Forskellen mellem privat eller erhverv 

Der er som udgangspunkt ikke nogen forskel mellem en kassekredit til dig som privat eller til dig som virksomhedsejer. Begge varianter er penge, banken stiller til rådighed mod en rentabel tilbagebetaling. Forskellen kan ligge i størrelserne på beløbsgrænsen samt på den renteprocent, der skal betales tilbage. Hvor en studerende måske kan få 5.000 kroner i muligt overtræk, har en virksomhed nogle andre økonomiske muskler og kan måske forhandle en kredit hjem på en halv million kroner.  

Er en kassekredit ikke det samme som et erhvervslån? 

Det er ikke helt forkert at drage paralleller mellem de to begreber, men der er alligevel en væsentlig forskel. Ved et erhvervslån får man godkendt et specifikt beløb med en fast månedlig tilbagebetalingsplan, som skal overholdes, hvis man ikke vil ende som dårlig betaler i RKI. En kassekredit til erhverv har en aftalt maksimumsgrænse, man kan hæve op til, og har en rente, der træder i kraft i det øjeblik, du bevæger dig under nul.  

Ved erhvervslånet betaler du altså af på lånet ved i løbet af låneperioden at betale et aftalt beløb+renter, mens du ved kredit snarere dækker det du har trukkket+renter.  

I samme ombæring er det værd at nævne forskellen mellem kassekredit og et kreditkort, fordi et kreditkort også giver mulighed for at bruge flere penge, end kontoen indeholder. Forskellen ligger her i perioden for tilbagebetaling. Med et kreditkort kan man i løbet af en given periode – typisk en måned – hæve under nul, men man slipper for at betale renter, hvis man i løbet af perioden er i stand til at tilføre penge til over det negative beløb. Med en kassekredit falder renten fra det øjeblik, den bliver brugt.  

Hvad koster en kassekredit? 

Typisk vil selve det at have denne låntype ikke koste noget for din virksomhed – ud over almindelige bankgebyrer. Omkostningerne starter først, når kreditten bliver taget i brug, og renterne lægges til lånet, som virksomheden forbruger oven i kontoens indhold.  

Du skal derfor ikke nødvendigvis tænke kreditten ind som en fast udgift, men alligevel være opmærksom på, at lånet+renter skal betales tilbage og bliver betalt tilbage, når en ny indtægt bliver tilført kontoen. For en privatperson vil det typisk være lønkroner og for en virksomhed fx ved fakturering.  

Kassekredit til erhverv 

Som vi har været inde på, er der altså forskel på kassekredit og et erhvervslån. Låner du 20.000 kr., skal 20.000 kr.+renter betales tilbage. Benytter din virksomhed sig af den anden løsning, er det kun det hævede beløb+renter, der skal betales tilbage. Har I fx mulighed for at trække 100.000 kr. over, men hæver kun 50.000 kr., er det kun det sidste beløb+renter, der skal betales tilbage, selvom maksimumsgrænsen jo faktisk er det dobbelte. 

Ved at have en kassekredit i din virksomhed har I mulighed for at bruge lånte penge døgnet rundt, når I har brug for det. Det skaber en større fleksibilitet end et erhvervslån, og det frigiver tid, I ikke behøver bruge i kontakt med banken – vilkårene er allerede aftalt.  

Med CapitalBox’ løsning til erhverv har du og din virksomhed mulighed for at have en disponibel kassekredit på op til 1.200.000 kr., og I får samtidig tilknyttet en personlig lånerådgiver, som vil være til rådighed til at svare på spørgsmål om eksempelvis betalingsforløbet eller indbetaling på kreditten.