Har du nogensinde tænkt på, hvordan banker og långivere fastsætter renter på dine erhvervslån?
Mange virksomheder bliver nødt til at låne penge på et eller andet tidspunkt i deres levetid. Det kan fx være til nyansættelser eller til finansiering af nyt udstyr, nye projekter eller pludseligt opståede udgifter.
Fremmedkapital er en mangfoldig finansieringsmulighed. Alt efter behov kan du vælge at besøge din lokale bilforhandler, hvis det gælder et billån. Du kan tale pantebreve med din bank. Eller du kan kontakte et finansieringsselskab til dækning af mindre udgifter, ved et pludseligt opstået kapitalbehov eller ved ønsket om et erhvervslån uden sikkerhed.
Om end du vælger en bank eller en alternativ långiver, er det værd at huske, at de driver virksomhed for at tjene penge, og at renten er et udtryk for den pris, de tager for udlån. Så hvordan beregnes renten?
Sådan fastsætter banker og långivere renter på erhvervslån
Hvordan beregnes renten på dit erhvervslån?
Når finansieringsselskaber låner ud til virksomheder, tager de højde for en lang række faktorer, når de skal fastsætte renten på lånet. Lad os se på de vigtigste:
Udbud og efterspørgsel
Når efterspørgslen efter erhvervslån er høj, vil långivere normalt opkræve mere for lånet. Når efterspørgslen omvendt er lav, kan banker og långivere sænke priserne for at tilskynde til låntagning.
Risikofaktorer
Du har sikkert allerede noteret dig, at kravene til erhvervslån kan variere fra långiver til långiver. Nogle långivere stiller mere rigide krav. Måske låner de ikke penge til nye virksomheder uden sikkerhed, eller måske stiller de minimumskrav til omsætningen. Alle kravene tages med i betragtning ved beregning af rentesatsen på dit erhvervslån.
At stille sikkerhed spiller en stor rolle for rentesatsen. Sikkerhed hjælper långiver med at sikre, at du som låntager kan leve op til dine økonomiske forpligtelser. Hvis låntager misligholder aftalen, kan långiver bruge sikkerheden og realisere den, så der er penge til at betale lånet tilbage. Långiver kan derudover indlede en retssag mod låntager for at inddrive den resterende saldo på lånet.
Normalt kan etablerede virksomheder, der har dokumenteret økonomisk stabilitet eller er i stand til at stille sikkerhed for et lån, opnå mere fordelagtige renter.
Din kreditværdighed
Långivere ser også på kreditværdigheden hos ejeren, når de vurderer virksomhedens rating, hvad enten der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, et aktieselskab eller et partnerskab. Din forretningserfaring og kredithistorik og kreditscore bliver taget med i betragtning ved beregning af satsen.
Det understreger betydningen af at arbejde med sin kreditscore. Læs også vores artikel med tip til forbedring af din kreditværdighed.
Långivers omkostninger
En faktor, man ofte ser bort fra, er låneomkostningerne for långiveren.
Det er almindelig kendt, at bankrenterne på erhvervskreditter kan være mere overkommelige for virksomheder. Det skyldes som regel, at banker finansierer deres aktiviteter gennem kundeindskud, at de kræver sikkerhed, og at deres risikovillighed er mere konservativ. Bankerne minimerer også deres risiko ved kun at finansiere mere etablerede virksomheder. Resultatet er, at de kan tilbyde den laveste rentesats.
Alternative långivere (långivere, der ikke er banker, eller fintech) er ikke afhængige af indskud til at finansiere deres tjenester. I stedet finansierer de deres aktiviteter gennem eksterne investorer eller ved at udstede obligationer.
Alternative långivere kan tilbyde låntagere flere valgmuligheder, hvilket giver dig en større chance for at finde netop de tjenester, der passer dig.
Er du i tvivl om hvilken type lån du skal tage? Læs denne blogartikel om hvad er det bedste erhvervslån for dig.